Hvad koster det at have en kat?

Hvad koster det at have en kat

Katte er fantastiske væsner, som bringer meget kærlighed og glæde til dem de deler husstand med. Men hvad koster det at have en kat? De putter sig på skødet, løber rundt imellem vores ben, når vi kommer hjem, og er dejligt legesyge, selvom det blot er et stykke snor eller raslende legetøj. Dog er det ikke kun guld og grønne skove at have en kat, for selvfølgelig er der også nogle omkostninger forbundet med det. Dem kan du læse meget mere om i denne artikel. Både en-gangs udgifterne, hverdagsudgifterne og dem, som kan komme som en overraskelse.

 

Der er forskellige udgifter forbundet med at få sig en kat. Den første udgift du støder på, er betalingen for selve katten. Dette er selvfølgelig meget afhængigt af racen og alderen på katten, og prisen spænder ofte fra et par hundrede til flere tusinde kroner. Det er derfor første skridt på vejen til ny kat at finde ud af, hvilken race du ønsker dig. Derefter kan du undersøge markedet og finde ud af, hvad denne race er værd. Det kan også være værd at undersøge muligheden for at adoptere en kat fra et kattehjem eller internat. Her er masser af dejlige og sunde katte som mangler et varmt og kærligt hjem. Men har du fundet katten fra en opdrætter, og aftalen er i hus, går der formentlig nogle uger, før du kan hente din nye bedste ven. Denne tid kan du benytte til at købe de resterende ting, som du får brug for. Der er nemlig flere en-gangs udgifter, når du får en kat, især hvis du ikke har haft kat før. Læs også her, hvilke overvejelser du skal gøre dig, før du anskaffer dig en killing. 

 

Hvad koster det at have en kat

Hvad koster det at have en kat?: Alle en-gangs udgifterne

Der er tusinde af produkter til din kat ude i butikkerne, nogle er gode at have, mens andre er absolut nødvendige. Herunder er oplistet alle de ting som du er nødt til at anskaffe dig:

        En kattebakke.

o   Du ønsker nok ikke, at din nye bedste ven besørger i alle kroge af hjemmet. Det er derfor vigtigt at have købt en kattebakke før katten ankommer, så katten hurtigt og helt fra start er klar over, hvor den kan finde toilettet. Kattebakker findes fra de helt billige af plastik, til de mere dyre og smarte kattebakker. For eksempel findes der kattebakker, som modvirker, at kattegruset ryger udenfor de fire kattebakkevægge.

        En transportkasse.

o   Denne får du brug for allerede, når du henter katten. En transport kasse er nødvendig at have, så du kan transportere den nye kat hjem. Men den er også essentiel, hvis katten skal til dyrlægen eller passes af en anden.

        Et kradsebræt.

o   Lysten til at kradse er grundlæggende for katte, og er der ikke et kradsetræ i nærheden, bliver det hurtigt sofaen eller gardinerne, som bliver offer for at stille trangen.

        Mad- og drikkeskål.

o   Din kat skal selvfølgelig også have et sted, hvor den kan spise og drikke. Især vand er det vigtigt, at katten hele tiden har adgang til. Man kan selvfølgelig benytte skåle eller beholdere, som man i forvejen har i hjemmet. Vigtigt er blot, at det er i en højde, hvor katten har let adgang til indholdet.

        Vaccinationer, chip og ormekur

o   De fleste killinger bliver chippet, får ormekur og de første vaccinationer hos opdrætteren. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, for ellers er det udgifter, du står med. Tal med sælgeren, og find ud af hvor meget der er blevet taget hånd om, og hvad der stadig mangler. På den måde har du en oversigt over hvilke udgifter, du står med, efter du har modtaget katten.

Så er der alle de ting, som er gode at have, når du anskaffer dig en kat, men som ikke er direkte nødvendige.

        En katteseng.

o   Din kat vil formentlig benytte alle bløde tekstiler i hjemmet, som sin egen katteseng. Men det kan være en fordel at have en decideret katteseng, som altid er ledig til katten. Især hvis der er små børn i husstanden, kan det være dejligt for katten at have et sted, som kun er til den. Så må man lære børnene, at denne plads kun er kattens, og at den ikke skal forstyrres, hvis den trækker sig tilbage hertil.

        Drikkefontæne

o   Katte elsker at drikke af rindende vand. En luksus ville derfor være at have en drikkefontæne, som egentlig blot er en vandskål, som holder vandet rindende.

        Kradsetræ

o   Du kan udskifte kradsebrættet fra overstående liste med et kradsetræ. Et kradsetræ er et større møbel, som ofte også indeholder huler og liggepladser til katten. Fra naturens side elsker katte at ligge højt og have overblikket over territoriet. Den vil derfor elske et højt kradsetræ, hvor den kan boltre sig. For eksempel denne her.

        Kattelem

o   Måske din kat skal være en udekat? I dette tilfælde vil du være meget taknemmelig for en kattelem. Udekatte, som ikke har en kattelem i husstanden, kradser og miaver ofte ved udgangen. Det gør den, for at få dig til at åbne døren, det kan altså betyde du bliver vækket flere gange om natten, eller skal rejse dig en del fra sofaen for at servicere katten.

 

Det kan umiddelbart virke dyrt for alle en-gangs udgifterne, men det vigtigste er de nødvendige af slagsen… og disse kan heldigvis findes i mange prisvenlige variationer. Så kan man altid opgradere og tilkøbe senere hen. Det er dog vigtigt at gøre sig tanker om hvad de månedlige udgifter vil løbe op i. 

 

Hvad koster det at have en kat?: De månedlige udgifter

Her får du listen over de månedlige udgifter:

        Medicin

o   Din kat får brug for lejlighedsvis pleje hos en dyrlæge, fx hvis den bliver syg eller ændre adfærd pludseligt. Derudover kan du forvente at skulle betale for flåtbehandlinger, vaccinationer og generelle checkups. Det kan også være, at du planlægger at give din kat p-piller, i så fald er det vigtigt, du medregner denne udgift i de månedlige udgifter.

        Kattefoder

o   Selvfølgelig skal din bløde lille pelsven også have noget at spise. Katte har behov for vitaminer og mineraler, og det er derfor vigtigt at købe godt kattefoder. Billigt kattefoder indeholder ofte en masse tomme kalorier, som ikke gør noget godt for den. Det er derfor vigtigt, at sætte sig ind i hvad din kat har brug for i sit kattefoder. Du kan eventuelt spørge din dyrlæge om deres anbefaling til kattemad. Husk at se på pakken hvor stor en mængde mad din kat burde få hver dag, og beregn da hvor lang tid en pakke kan holde til. På den måde har du et klart regnskab over de månedlige udgifter.

        Godbidder

o                 Godbidder kan være gode at have, hvis du vil træne med din kat. Men de kan også være gode som en ekstra forkælelse, eller som en afskeds godbid når du går ud ad døren om morgenen. Husk de er høje på kalorier og har usunde ingredienser, præcis som godbidder til mennesker. De skal derfor gives moderat og ikke erstatte den daglige kost.

        Legetøj

o   For at holde din kat stimuleret både fysisk og mentalt, er det vigtigt at købe legetøj til din kat. Kattelegetøj er ofte af sådan kvalitet, at der skal købes nyt med et par måneders mellemrum. Derfor er det også vigtigt at medregne i det månedlige budget. Det er dumt at spare på legetøjsfronten, for hvis katten keder sig og ikke har noget at tage sig til. Ja, så finder den selv noget i hjemmet at lege med, og det kan være alt fra vaser og tørrede blomster, til gardinerne eller dit yndlings tøj.

Du kan med fordel kombinere legetøj og godbidder, da der findes mange gode legetøj, som udfordrer din kat mentalt ved at få den til at arbejde for at få godbidden.

        Øvrigt

o   Det kan derudover være en fordel at ligge nogle ekstra penge til siden til øvrige ting. Dette kunne for eksempel være katteurt eller et ekstra kradsetræ, fordi det gamle gik i stykker.

 

Når du har fået et godt overblik over de månedlige udgifter, er det tid til at overveje uforudsete udgifter. Dette er oftest dyrlægeregninger, som kan være noget af en mundfuld. Det er derfor også en god ide at få din kat forsikret, så eventuelle dyrlægeforsikringer kan dækkes helt eller halvt. Forsikrer du din kat skal dette også tælle med i det månedlige / årlige regnskab.

Men det folk ofte glemmer er at uforudsete udgifter også kan være skader forårsaget af din kat. Måske katten kradser i sofaen, vælter glas eller andet dyrebart af bordet, og dette skal du også være forberedt på som katteejer, især ved ungkatte. Prisen på katteforsikring afhænger af mange ting. Blandt andet kattens alder, sundhedstilstand, race og tidligere operationer eller sygdomme. Men det er altid bedre at forberede sig på en månedlig udgift i form af forsikring, end en meget dyr dyrlægeregning som kommer ud af ingenting.?

MEST POPULÆRE

Om Kattens Verden

Kattensverden.dk er en samling af artikler der skal give informationer omkring det at have en kat.

Artiklerne er skrevet af  gæsteforfattere og er egne synspunkter og skal ikke forveksles med lægelige vurderinger eller videnskabelige undersøgelser.

OBS: Er du i tvivl om din kats sikkerhed, så ring til dyrlægen med det samme!

Vær en del af fællesskabet: