5 grunde til din kat har diarre

Hvorfor sover min kat hele tiden?

Diarre er forårsaget af nedsat evne til at absorbere væske tilbage til kroppen fra tarmlumen, hvilket resultere i en øget mængde af væske i tarmen og derfor i afføringen. Årsagerne til denne nedsatte absorbering er mange, og kan være af både alvorlige og fuldstændig ufarlig karakter.


Ukendte årsager

I langt de fleste tilfælde af diarre hos katte findes den egentlige årsag ikke. Dette skyldes at katte ofte hurtigt bliver raske igen.
Diarre ses ofte hos katte og i særdeleshed hos killinger. De mest almindelige årsager er noget som katten har spist. Det kan være noget katten har spist for meget af, godbidder, fordærvet foder eller føde fundet i naturen.
Hvis din kat er stresset, for eksempel efter pasning eller hvis den har skiftet hjem, kan den udvikle funktionel diarre, som er stress udløst diarre som i de fleste tilfælde går i sig selv igen i løbet af få dage.

Hvis din kat har diarre kan du enten vente og se tiden an, det er dog vigtigt at du sørger for at din kat får nok at drikke hvis ikke den vil drikke selv. Alternativt kan du koge noget kylling eller fisk til din kat og servere dette sammen med vandet fra kogningen, så din kat også får noget væske.


Mad

Hvis du skifter foder pludseligt kan det medføre diarre, ligesom for højt fødeindtag kan give samme udfald.
En lidt mere alvorlig, eller nærmere sagt permanent årsag kan være allergi eller intolerance over for en ny type foder.

Det er derfor vigtigt at du ikke skifter foder fra den ene dag til den anden. Sørg for at den nye foder bliver indkørt sammen med den gamle foder i forholdet 1:4 til at starte med. Efter et par dage kan du skrifte til 1:3, 1:2 og til sidst gå helt over til den nye foder.
Hvis du har mistanke om at din kat er allergisk kan du konsultere med din dyrelæge.


Hvis din kat har diarre kan det også skyldes sygdom.


Tarmlidelser
Andre årsager kan være tarmbetændelse hvor bakterie floraen i din kats tarme ændres hvilket medfører ændringer i tarm balancen, som kan lede forstyrrelse i de mekanismer som er involveret i absorptionen af væske tilbage til kroppen. Dette kan både være i katten tyndtarm eller tyktarm.

Forskellige former for orm (herunder spolorm, indvoldsorm og bændelorm) kan give symptomer som diarre.

Fremmedlegemer og hårboller i tarmene kan også forårsage diarre, ligesom forstoppelse i nogle tilfælde også kan være en årsag til at din kat har diarre.

En sidste og mere alvorlig tarmlidelse som ses hos katte og hvor en af symptomerne er diarre er tarmkræft.

I tilfælde af tarmbetændelse og orm kan du med fordel lægge mærke til om der er tegn på smerte, i særdeleshed mavesmerter i tarmområdet. Du kan også undersøge din kats afføring for at se om der er tegn på orm.

I tilfælde af mistanke om tarmkræft kan du holde øje med om din kat savler samt om dens stemme har ændret sig. Ligeledes skal du være opmærksom på om din kat har tabt sig og om den har nedsat appetit, samt om den er mere stille og sløv eller på anden vis opfører sig anderledes end normalt. Er dette tilfældet skal du få din kat undersøgt. Det kan sagtens være andre ting men der er også en risiko for at det kan være tarmkræft.


Hormonelle sygsomme

Først og fremmest skal det siges at hvis diarre hos din kat er forårsaget af hormonelle sygdomme, så vil der også være en liste af andre symptomer som optræder. Herunder træthed, svimmelhed og kvalme i første eksempel nedenfor. Eller rastløshed og øget aktivitets niveau, vægttab og veksling mellem opkast og diarre i andet eksempel nedenfor.

  1. Binyrebarkinsufficiens, binyrebarksvigt og Addison syndrom, er tre ord for samme sygdom. Sygdommen er forårsaget af manglende produktion af hormonerne kortisol og aldosteron som produceres i binyrebarken.

2. Forhøjet stofskifte kan også være en årsag til diarre hos katte. Denne sygdom skyldes en øget produktion af hormonerne kaldet T3 og T4 som dannes i skjoldbruskkirtlen, hvorfor din kat i dette tilfælde også vil have hævede skjoldbruskkirtler som sidder på halsen under hagen på katten.

Det som du selv kan gøre som ejer, er at holde øje med ovennævnte symptomer, notere disse og kontakte din dyrelæge for yderligere undersøgelser.


Lægemidler eller forgiftning

En femte årsag kan være lægemidler eller medicin som katten ikke er vandt til at få. Ligesom forgiftning så som insekt gift i naturen som din kat er kommet i kontakt med også kan være en årsag til akut opstået diarre, såfremt ingen af ovennævnte ting er tilfældet.

Har din kat netop fået et nyt lægemiddel den ikke er vandt til at få, kan du ringe til din dyrelæge og tage en snak med denne. I tilfælde med potentiel forgiftning kan du spørge dine naboer i nabolaget eller kontakte din dyrelæge.

MEST POPULÆRE

Om Kattens Verden

Kattensverden.dk er en samling af artikler der skal give informationer omkring det at have en kat.

Artiklerne er skrevet af  gæsteforfattere og er egne synspunkter og skal ikke forveksles med lægelige vurderinger eller videnskabelige undersøgelser.

OBS: Er du i tvivl om din kats sikkerhed, så ring til dyrlægen med det samme!

Vær en del af fællesskabet: